"Hej mit navn er Trine og jeg er her for at hjælpe dig i gang med din business"
Sheboss er et passionsprojekt skabt med henblik på at løfte og støtte især kvinder på deres rejse mod livet som iværksætter eller selvstændig.
Why?
Hos SheBoss tror vi på, at verden kan blive et bedre sted, hvis vi kvinder i højere grad kan være med til at påvirke udviklingen, vise nye veje og skabe nye løsninger.
Som kvinder har vi nemlig, i kraft af biologiske mekanismer, et helt særligt perspektiv og syn på tilværelsen.
Blandt andet kan den oplevelse det er at skabe liv og være mor være med til at skabe en større indsigt i og forståelse for nogle områder der i høj grad trænger til nye løsninger.
Vi tror på at alle køn er ligeværdige og at vi hver især kan bidrage med noget helt unikt og værdifuldt, hvis vi bare tør stille os frem og bruge vores stemme.
How...
Hos SheBoss hjælper vi kvinder med at finde mod og inspiration til at turde tænke nyt, stort og innovativt ved at være med til at redefinere billedet af hvad en iværksætter og selvstændig egentlig er.
Kvinder i alle aldre og med forskellig baggrund kommer på gode ideer og løsninger hele tiden og nogle af os har endda potentialet til at skabe en virkelig forandring i verden.
Men for at mange af os virkelig kan trives og finde styrken, så kræver det en kultur med nogle af de ting, mange af os kvinder motiveres af (hint: oxytocin-drevet modsat testosteron-drevet) så som: fællesskab, kvindelige rollemodeller og mentorordninger, fokus på iværksætternes mentale rejse, work-life balance og alle de her andre områder, der virkelig er afgørende for mange af os.
Hos SheBoss stiller vi spørgsmålet: “Hvordan kan vi drive forretning og skabe vækst uden at gå på kompromis med vores feminine værdier og kerne? “