En god hjemmeside er noget af det vigtigste, når vi skal etablere vores virksomhed. Alligevel er det noget, de fleste bare vil have overstået så hurtigt som muligt, uden egentlig at forstå, hvad en god hjemmeside kan gøre for deres virksomhed.
En god hjemmeside til din virksomhed er nemlig en fundamental del af din markedsføring, kan være en stærk partner når det kommer til salg og kan være med til at støtte de øvrige mål i din business.
En god hjemmeside er et sammenspil af forskellige elementer, som alle skal tages højde for og optimeres så godt som muligt for det bedste resultat.
De vigtigste elementer er UX, webtekst, indhold, SEO, design, lead generering og konverteringsoptimering. I det følgende skal vi kigge nærmere på, hvad de 6 elementer består af og hvad du konkret kan gøre, for at optimere på de enkelte områder. I en anden artikel vil vi særskilt gennemgå konverteringsoptimering, fordi vi mener det er et emne som kræver særlig opmærksomhed for at forvandle din hjemmeside til en salgsmaskine.
UX Brugeroplevelsen (user experience)
Din hjemmeside skal være nem at navigere rundt på og give mening for den besøgende. Således de nemt kan få det de er kommet efter, uanset om det er at lære mere om din virksomhed eller at købe.
Vi skal senere kigge nærmere på det her med at optimere din hjemmesides evne til at sælge under konverteringsoptimering, men i første omgang handler det om at din hjemmeside skal være nem og indbydende at benytte. det gør vi med god UX.
En stor fejl som mange begår, er for meget fokus på designet, hvilket kan gå ud over brugervenligheden. Et vigtigt UX princip, ved navn Jakob’s Lov lyder:
“Brugere bruger det meste af deres tid på andre sider. Det betyder at brugere foretrækker at din side virker på samme måde som alle de sider de allerede kender.”
Her har du flere ideer til hvordan du kan forbedre din hjemmesides UX.
#1 Call-to-action-knapper som skiller sig ud
Sørg for at have Call-to-action-knapper, fx Køb Nu eller Hent Nu, som guider dine besøgende videre til næste handling. Knapperne skal skille sig ud fra det øvrige indhold, så brugerne har en klar ide om hvor de skal trykke.
#2 Opdel i sektioner
Sørg for at dele dit indhold på hjemmesiden op i sektioner med tydelige overskrifter, så hvert område adskiller sig fra det forrige. Det er vigtigt at holde tingene adskilt.
Brug for eksempel forskellige baggrundsfarver for at adskille forskellige sektioner på samme side.
#3 Dedikerede produktsider for hvert produkt
Sørg for at hvert produkt har sin egen side. Undgå at samle flere produkter på én salgsside.
#4 Vær’ kreativ men undgå forvirring
Du kan godt være kreativ i dit design, men pas på med at forvirre de besøgende ved at gøre tingene på en anderledes måde end de er vant til.
De fleste forventer en top-navigationsmenu, så undgå at eksperimentere for meget ved fx at lave en flydende menu midt på siden eller lignende.
#5 Konsistent design
Dit design skal være konsistent på alle sider. Det kan du gøre ved blandt andet at have en Brand Style Guide, som du går frem efter.
En Brand Style Guide er et dokument hvor du på forhånd har bestemt hvilke farver, skrifttyper, billedestemninger, grafik og tone of voice du vil bruge. Du skal også sørge for at formularer og knapper er ens over hele linjen.
#6 Brug relevante billeder
Sørg for at bruge billeder som passer til teksten på din hjemmeside. Brug dine egne billeder og undgå så vidt muligt stock-billeder.
#7 Gør dit indhold frit tilgængeligt
Lad være med at gemme dit indhold bag en email formular. Brugerne bliver irriteret og finder en anden side, hvor de kan få samme information uden at opgive deres email.
# Responsivt design
Sørg for at din hjemmeside også fungere på mobilen og tablets. Størstedelen af dine besøgende vil med stor sandsynlighed besøge dig via deres smartphone mindst én gang.
Webtekst
Webstekst er den tekst man finder rundt omkring på hjemmesiden og er for mange en overset men vigtig del af deres webdesign.
Velskrevet tekst kan gøre en stor forskel på din side. Vi skelner her mellem webtekst og indhold fx et blogindlæg, selvom nogle af rådene kan bruge til begge slags tekst.
Her har du nogle råd til hvordan du kan forbedre din webtekst på hjemmesiden.
#1 Tilpas tonen til din målgruppe
Det handler om at ramme din målgruppe efter Guldlok-princippet – ikke for meget og ikke for lidt – når det kommer til sværhedsgraden af dit indhold.
Er det for svært, så mister du dem og er det for let, så bliver du irrelevant. Dit sprog skal altså tilpasses til om du taler med nybegyndere, indenfor dit felt, eller professionelle.
#2 Et klart unikt værditilbud
Din hjemmeside skal vise dit unikke værditilbud (UVP – Unik Value Proposition) som noget af det første. Det vil sige en kort ultra reduceret sætning, som forklare hvad du laver og hvad der gør dig unik i forhold til dine konkurrenter.
#3 Minder med bedre
Faktisk skal al din webtekst være så kort og præcist som muligt. Dine besøgende er ikke interesseret i at læse en lang roman om dig og din virksomhed, men skimter bare hurtigt igennem, så sørg for at din tekst er kort men virkningsfuld.
#4 Din Om Os side skal handle om kunden
Din Om Os side skal handle lidt om dig, men i relation til hvad du kan gøre for kunden.
#5 Gode detaljer om dine produkter
Det er vigtigt at forklare grundigt om dine produkter på dine produktsider. Beskriv funktioner, muligheder, hvilke problemer produktet løser og lav eksempelvis indvendingsbehandling med en Ofte-Stillet-Spørgsmål-sektion.
#6 Sørg for at have et klart formål med hver side
Sørg for at have et formål med alle sider på din hjemmeside om inkluder et naturligt næste skridt med en CTA-knap, så de besøgende ikke går i stå.
Indhold
Indhold og dermed content marketing er en vigtig del af de fleste virksomheders digitale markedsføring som ikke rigtigt kan undværes.
Her har du vores tips til hvordan du effektivt fremviser dit indhold på din virksomheds hjemmeside.
#1 Løs et problem
Sørg for at dit indhold løser en problemstilling dine besøgende står med.
#2 Let at finde
Sørg for at dit indhold er let at finde. De fleste som besøger din hjemmeside er ikke klar til at købe eller gider at høre om dit produkt lige med det samme.
De er derimod interesseret i godt gratis indhold, som hjælper dem med at løse deres problemer, så sørg for at indholdet er velorganiseret og let at finde på siden.
#3 Indhold til alle trin i købsprocessen
Sørg for at have indhold som guider dine besøgende i alle trin i købsprocessen.
Du skal først og fremmest have indhold som generere trafik, men indhold som hjælper dine besøgende længere fremme i købsprocessen gavner dit salg. Måske handler det om viden omkring de forskellige ekstra funktioner dit produkt har eller en sammenligning mellem dit produkt og konkurrenternes.
#4 Hav call-to-action i dit content
Sørg for at give dine besøgende CTA’er løbende når de konsumere dit indhold. Det kan fx. være en lead magnet som er relateret til produktet. Mere om lead magnets om lidt.
#5 Guide videre
Sørg for at de besøgende bliver guidet videre efter de er færdige med at konsumere det nuværende indhold. Det kan være videre til en lead magnet, et produkt eller et nyt stykke content.
SEO (Search Engine Optimization)
SEO er ikke noget du bare udføre en enkelt gang, men derimod en række rutiner du udføre med jævne mellemrum, eksempelvis hver gang du publicere nut indhold eller lignende.
Mange har en ide om at SEO er tidskrævende, men i virkeligheden er det mere et ekstra trin eller to til din nuværende arbejdsgang, når du eksempelvis planlægger og laver indhold.
SEO kan for nogen også være lidt teknisk svært, men der findes heldigvis en række programmer, som kan hjælpe med at gøre det mere enkelt og så kommer man langt med nogle simple metoder.
Her kommer vores tips til nem SEO med stor effekt.
#1 Søgeords research
Når din målgruppe søger efter bestemte søgeord, som er forbundet med din virksomhed, vil du gerne have at din hjemmeside kommer frem i søgeresultaterne på Google.
Men hvilke søgeord søger din målgruppe på? Det er noget af det første du skal finde ud af, når du skal i gang med hjemmesiden’s SEO. Derfor starter god content SEO med det kalder søgeords research. Her kan du bruge Ubbersuggest eller Googles Keyword Planner (den er gratis, men kræver at du leder lidt for at undgå at tilmelde dig Adwords).
#2 Inkluder dine søgeord i din URL
Din URL-adresse er hjemmesidens adresse. Sørg for at dine søgeord indgår i URL-strukturen eksempelvis sheboss.dk/kvindelige-iværksættere/ hvis jeg gerne vil findes på kvindelige iværksættere. Du skal i øvrigt bruge bindestreg for at adskille ordene, da Google anerkender bindestreg som mellemrum.
#3 Søgeord i overskrifter
Sørg for at dine søgeord er inkluderet i dine overskrifter. For at lave overskrifter er det vigtigt, at du bruger det man kalder header tags, eksempelvis H1, H2, H3 etc. og ikke bare ændre teksten størrelse og tykkelse.
Det fortæller de Google programmer som læser din side (crawlers), at der er tale om en overskrift og hjælper søgemaskinen med at forstå, hvad din tekst handler om.
#4 Korte overskrifter
Det er vigtigt at dine overskrifter ikke bliver for lange. Så hold dem under 60 tegn.
#5 Brug long-tailed-søgeord
Da der er stor konkurrence om de mest populære søgeord, kan der være meget at hente ved at bruge såkaldt long-tailed-søgeord. Det vil sig søgeord som er mere specifikke, men stadig så generelle som muligt. Fx hjemmelavet italiensk pizza fremfor pizza. Det betyder nemlig at du får større chance for at lige højt på søgeordslisten og dermed større chance for at få trafik.
Et udtryk ofte brugt i SEO verdenen er:
“Det bedste sted at begrave en død krop er på Google’s side 2”
Hvilket referere til at Googles første side med søgeresultater, står for godt 95% af al trafik. Så hellere blive findes på et mindre søgt søgeord end aldrig blive fundet på et populært søgeord.
#6 Pas på med søgeords-stuffing
Sørg for at dine søgeord bliver brugt naturligt på din side. Google’s crawlere har for længst regnet ud at man snyder, hvis man bare skriver de samme ord igen og igen. Google straffer dig for den slags handlinger, hvor man bevidst prøver at snyde programmerne. Det er det man kalder Black Hat SEO.
Design
Udseendet er vigtigt for din hjemmeside, selvom det ikke er det eneste vigtige.
En god hjemmeside er æstetisk og en flot repræsentation for dit brand.
Her er vores gode råd til en flot hjemmeside.
#1 Sørg for at tage udgangspunkt i en brand style guide
Vi har tidligere talt om vigtigheden af at hav en brand style guide for at skabe konsistens på din side. En brand style guide er i øvrigt med til at holde designet ‘rent’, forbedre den visuelle oplevelse og gør al visuel produktion i din virksomhed meget nemmere.
#2 Brug white space
White space er det tomme rum omkring tekst, sektioner, billeder mm. Det er vigtigt at skabe plads omkring dit indhold, så det bliver overskueligt og visuelt indbydende. Undervurder ikke betydningen af whitespace i dit design.
#3 Brug letlæselig tekst
Sørg for at din vigtigste tekst er let læselig. Det kan være fristende at bruge nogle af alle de mange smukke skrifttyper derude, men sørg for at de vigtigste budskaber bliver skrevet med en letlæselig skrifttype, helst sans serif for øget læsbarhed.
Brug de mere dekorative skrifttyper sparsomt og som æstetiske designelementer, det vil sige til tekst som blot understøtter hovedbudskabet.
#4 Undgå at blive for generisk
Undgå så vidt muligt at blive for generisk og dermed usynlig med standard branche farver og stock billeder.
Leadgenerering
Når dine besøgende kommer til din hjemmeside, så kommer de uden at have et køb i tankerne. De har masser af andet at tænke på og at købe din service eller dit produkt er formentlig ikke en prioritet i første omgang.
Derfor er det vigtigt at have nogle systemer sat op, så du kan holde kontakten til dine besøgende ellers er der en stor risiko for at de glemmer dig det øjeblik de forlader din side.
En af de bedste måder at holde kontakten på er via email. Det er billigt, men kræver samtidig at du sætter dig godt ind i hvordan man indsamler e mailadresser og sender emails ud som brugerne rent faktisk gider at læse.
Her har i vores råd til hvordan i får succes med jeres leadgenerering-strategi
#1 Tilbyd et nyhedsbrev og sælg det
Det er ikke nok blot at tilbyde et nyhedsbrev på din hjemmeside. Brugerne vil vide at de ikke bare bliver spammet med produktannoncer. De vil have noget af værdi, så sørg for at sælge dit nyhedsbrev og gør det tiltrækkende.
#2 Tilbyd en lead magnet i hvert blogindlæg
Hvis du har besluttet dig for en indhold-først-strategi, så sørg for at dit indhold naturligt leder til næste skridt hvilket vil sige din email liste ved fx at tilbyde en lead magnet efter hvert blogindlæg.
#3 Bed om så lidt information som muligt
Når du skal bede om en email adresse, så sørg for at processen bliver så let som mulig ved at afkræve så lidt information som muligt. Navn, email og accept er som regel nok. Mere vil blot irritere brugerne og du kan risikere at de springer fra fordi processen er for omstændig.
#5 Gør din lead magnet nem at følge og implementere
Sørg for at din lead magnet er nem at følge og implementere. Det skal være let for dine brugere at få værdi ud af dit indhold uden de store anstrengelser.
#6 Brug landingssider til jeres lead magnets
Sørg for at have en dedikerede landingsside til dine lead magnets. Du skal beskrive hvordan disse lead magnet kan løse et problem, som brugeren står med og hvilke fordele de har.
#7 Lav en dedikerede tak-side til når nogen skriver sig op
Når brugeren har skrevet sig op, så sørg for at have en dedikeret tak-side, men information om hvad de skal gøre for at få din lead magnet. Det kan være de skal tjekke deres inbox om ca. et kvarter og huske at tjekke deres spamfilter.
Den perfekte virksomheds hjemmeside
Så her har du vores guide til den perfekte hjemmeside. Vil du gerne se hvordan man implementere disse trin og meget mere samt lære at opsætte de forskellige systemer, så har vi lavet et kursus med netop dette formål. Vi tager dig i hånden når det kommer til at lave din egen virksomheds hjemmeside og viser dig hvordan du kan opbygge en stor aktiv kundebase ved hjælp af digital markedsføring. Læs mere her
Drømmer du om at starte din egen business, men ved du ikke hvor du skal starte? Eller har du allerede en virksomhed kørende, men som trænger til en digital opgradering.
Vi har lavet er iværksætterkursus til dig som vi kalder 360° Digital Business, hvor vi fokusere på body, mind & business, fordi vi ved, at vi SKAL have styr på både det digitale OG det mentale, hvis du vil skabe en succesfuld forretning i 2022.