tinakai-vindue-søvn-biohacker.jpg

5 produktivitetshacks der kickstarter din dag

Share on facebook
Share on linkedin
Share on email

Hvor ofte er det ikke sket, at du har haft en skøn weekend, og egentlig er klar til at møde mandag morgen med en forestilling om, at denne uge, bliver super produktiv og effektiv…… Men så sker der noget, der ændrer gamet.. Du er træt når du vågner, kommer ikke op som planlagt, får ikke givet dig selv den start på dagen som du havde forestillet dig, og du er nu bagud arbejdsuge allerede inden din arbejdsuge starter. Selvkritikken og det dårlige humør, banker på døren og ugen er igang.

Burde det virkelig være sådan? Er det i noget du bare skal acceptere, som værende livets gang? Det er virkeligheden for mange selvstændige kvinder. Vi oplever os selv, klar til at møde en ny uge, men i stedet bliver vi forhindret og slaget føles tabt. 

Det behøver ikke at være sådan…… Hvad kan du gøre, for at styre slaget, frem for at sidde tilbage og bare observere tingene ske lige foran dig? Hvad kan du gøre, for at skubbe distraktionerne væk, så din produktivitet får et boost?

Her har du 5 produktivitetshacks, som vi selv bruger i SheBoss, og som har rykket os for vildt. De hjælper dig til at holde næsen i sporet, optimere din fokus og få mest muligt ud af dagen – også når dagen byder dig uforudsete opgaver.



1. Hav en Gameplan

Forvent at livet byder dig uventede ting i løbet af dagen, og især i nu hvor du måske også hjemmeskoler eller arbejder hjemmefra. Dagen kan så nemt forsvinde som sand mellem dine hænder, hvis ikke du har en gameplan. 

Der er to planer der skal lægges. Den ene er den plan, vi kalder morgenritualer, og den anden er planen for den specifikke dag. 

I dette indlæg, dækker vi plan nummer ét, altså morgenritualerne. 

 

Når du skabt dig nogle ritualer – nogle måder at starte din dag på, der er ufravigelige – som du har valgt at forpligte dig til hver dag, vil du føle dig styrket og forbereder dig meget bedre på hvad dagen end har at byde på. Vi kalder det ritualer der er set-in-stone.

Disse ritualer skal være ting, du gør for dig selv, som fylder både din krop, hjerne og sjæl op – altså selvkærlighed. Ritualerne sætter tonen for dagen, og styrker dig, så du bedre kan håndtere arbejdspresset og de tusinde gøremål du har i løbet af din dag (sådan føles det, men er jo i virkeligheden ikke sandt). 

 

Her er nogle af de Shebossritualer, vi har super gode erfaringer med (og som forskning også understøtter) 

 

Sørg for at få trænet – veskl mellem hård fysisk microtræning, hvor du træner korte pas på 20 sekunder af gangen i 4 minutter, og yoga som gør din krop og dit sind smidigt og fleksibelt og får dig til at føle både din krop og dit indre fra morgenstunden. 

Afslut meget gerne med en meditation, eller du kan gøre det før du starter din træning. Meditation har så mange egenskaber, at det slet ikke er værd at overveje at springe det over. De fleste succesfulde mennesker, mediterer hver dag, for de tør simpelthen ikke lade være.

Sørg for at skab en stille stund for dig selv, inden dagen går i gang. Mange nyder at læse, enten intellektuelt indhold som stimulerer og skærper hjernen eller noget spirituelt, som forbinder os med vores vision og værdier i livet.

 

2. Sæt mål - hver dag!

Mål er enormt vigtige at have. Det giver dig en retning, og også en ide om, hvor meget du skal yde, for at nå dertil hvor du gerne vil være. Du har nok hørt om at sætte lang- og kortsigtede mål, men har du også fokus på at sætte daglige mål?

 

Hvis du har erfaring med at sætte daglige mål, så er det vigtigt, at du i stedet for at starte dagen med at sætte dine mål, at du gør det dagen før. Grunden hertil er, at du på den måde tømmer hovedet for tanker og får en bedre søvn, og samtidig er der allerede lagt en plan for næste dag. Så når du står op og skal igang, skal du ikke først til at lægge den. Det er lidt ligesom at lægge tøj frem dagen før eller smøre madpakke til ungerne. Det kan være rart at være forberedt – lige i forhold til at målsætning, bliver det endnu vigtigere. Faktisk hjælper du dig selv til at komme et skridt foran, for hvis du starter dine tanker dagen inden med at sætte mål for den næstkommende dag, så vil om natten bearbejde målene, og nogle gange vågner du faktisk op, med en genial ide, uden at vide hvorfor – her har du så svaret.

 

Så her har du en køreplan. 

Inden du går i seng dagen før, laver du en liste over de dagsmål du gerne vil nå den efterfølgende dag, og list dem i prioriteret rækkefølge. Du skal sætte minimum 3 dagsmål, og de skal være til at nå, for det giver en følelse af succes, men samtidig skal de være ambitiøse nok, så du kan være stolt af dig selv, når du er kommet i mål.

Hvis du har flere mål du gerne vil nå, så skriv dem op, og hav dem i baghånden, hvis du skulle bliver færdig før tid med de første 3 mål. I starten kan du komme til at gabe over for meget, så giv dig selv en uges tid, til at finde ud af hvor meget der er realistisk at nå, og evaluer så herefter. Når du bliver super skarp, kan du sætte målene op, så du hele tiden udfordrer dig selv. 

 

For at sætte daglige mål, må du planlægge forhindringer. Det lyder måske lidt mærkeligt, men hvis du forventer, at der kommer noget i vejen (som der nærmest gør hvert minut, hvis ikke du har nailet dette), så kan du være på forkant, og have en metode klar, så det ikke bliver en distraktion, der tager dig væk fra dine dagsmål.

 

Det er en god ide, at beslutte dig for, at sige nej til visse ting, eller alternativt udsætte det til din arbejdsdag er slut. Du kan også blive nødvendigt, at uddelegere opgaver til andre. Hvis dette er svært for dig, har du en oplagt mulighed for at blive nysgerrig og tage et nærmere kig på det mønster, der ligger til grund for det.

 

Hjertet er det kreative center, derfor giver det god mening, at vække hjertet med taknemmeligheds liste om morgenen. Det kickstarter dagen på en positiv og kreativ måde, og netop disse egenskaber har du brug for, når du skal skabe og være produktiv i din bizz.

3. Vær fleksibel

Du elsker sikkert som de fleste, at lægge planer – og du har sikkert også prøvet utallige gange, at dine planer er gået op i røg! Og hvad gør du så…..? Giver du op? Lader du dem ligge? Bliver du irriteret og vender vreden indad og ud mod dem du er sammen med?  

 

Måske ved du det ikke, så er her et SheBoss hack, der ændrer dit mindset.

Du skal træne din fleksibilitetsmuskel. Som beskrevet i hack #1, kan det gøres med yoga, der både skaber fleksibel krop og sind. Når du oparbejder evnen til at være fleksibel, øges dine muligheder for at handle når der kommer noget i vejen, og du bliver langt mere kreativ og får flere ideer, til hvordan du fortsætte. 

 

Fleksibilitet kræver, at du lærer at kontrollere dine følelsesmæssige reaktioner. Du kan ikke være offer for de ting der sker omkring dig, fordi guess what – ting VIL ske. Så det er langt mere effektivt at lære at handle på det istedet for at stresse og ikke få løst de opgaver du har sat dig for. Du kan ikke forhindre de ydre ting der sker, men du kan lære at mestre den måde du møder dem på. 

Derfor skal du lære at adaptive måder at berolige dig selv på, så du kan finde fokus midt i stormen. 

 

Her har du to utrolig effektive måder, som hjælper dig til at optræne din fleksibilitet til at adaptere til nye omstændigheder og øge dit fokus . Det er to metoder du selv har helt kontrol over, det koster ingenting og det er muligt at iværksætte på alle tider –  hacks du har lige ved hånden hele tiden (det kræver måske lidt øvelse, men det er det hele værd). What’s not to like?

Vi taler her om åndedrættet og afslapning af dine muskler. 

  1. Box breathing. Box breating er en gammel teknik der virker, og som også bliver brugt som et hack hos biohackere, succesfulde erhvervsfolk og atleter. Du skal trække vejret ind og tælle til 4 og ånde ud mens du tæller til 4. Så ind på 4 og ud på 4. Gør det i 2 minutter, og mærk forskellen.
  2. Afslap dine muskler og hele kroppen, med bodyscanning. Gennemgå hele kroppen fra tå til top, hvor du fornemmer hvad der rør sig i kroppen, og slapper så af i hver enkelt muskel. Start nede fra tæerne og slut på toppen af hovedet. Du kan gøre det på få minutter, eller du kan vælge at bruge det som en pause, og gøre det i 10 minutter. Bagefter føler du dig afslappet og tømt for tanker og spændinger.

 

At være rolig og fokuseret er nøglen til en vellykket dag, for ikke at nævne dit helbred og dit generelle velbefindende.

4. Slip distraktioner, der tynger dig

Dette er en af de hacks, der kan være særlig vanskelig at ændre. Det sker ofte ubevidst, og uden du er klar over det, er du igang med at gøre noget helt andet, end det du havde planlagt (tjekke tlf, mails, SoMe eller rydde op hvis du arbejder hjemme).

Du bliver fristet så utrolig mange gange i løbet af dagen, og vi har en tendens til at reagere på de ting der viser sig for os. Det vækker vores interesse, og vores nysgerighed gør, at vi ikke kan lade være med at undersøge det nærmere.

Hvor mange gange om dagen bliver du fristet? Hvor mange gange opdager du, at du er ved at miste fokus, før det faktisk er sket?? Ikke så sjældent, opdager vi det for sent.

Det påvirker din produktivitet. Du er IKKE produktiv, hvis du konstant bliver afbrudt af dings, plings og boings. Så…… du skal slukke dem! 

Der vil være masser af tid til det senere – og det du ikke får set på, er nok ikke værd din tid alligevel. Du skal også passe på mennesker, der er tidsslugere. 

Du har et godt hjerte, og vil hjælpe alle, men nogle mennesker kan tale hele dagen, hvis du tillader det. Find ud af hvem der dræner dig følelsesmæssigt og foretag så de nødvendige ændringer for at håndtere det. Tidsstyring er nøglen til produktivitet og er et must, når du arbejder som selvstændig og gerne vil have en effektiv arbejdsdag.

 

5. Sov dig til høj produktivitet

Sluk for tv’et, computeren eller din iPhone, og gå i dvale – helst minimum 90 minutter før du går i seng. Hvis du ikke får nok søvn, reduceres din evne til at være produktiv og løse problemer dramatisk over tid, Jo længere tid det står på, jo sværere bliver det. Du kan muligvis tage en “all-nigter” ind imellem (all nighter er en nat helt uden søvn), fordi du har et vigtigt projekt du skal have færdiggjort. Sagen er bare den, at det vil påvirke dig enormt i flere dage efter. Det påvirker områder i din hjerne, der blandt andet har med indlæring og hukommelse at gøre. Det vil øge dit stressniveau og dermed også den måde du tackler andre mennesker på. Det kan kort sagt IKKE betale sig, at gå efter den løsning, men i stedet skal du planlægge dig ud af det, så du kan få din søvn.

 

Når du sover, heler du og reparerer din krop og din hjerne. Kronisk søvnmangel er forbundet med en øget risiko for de fleste livsstilsygdomme som vi kender i dag, ikke mindst depression og angst. Mange selvstændige oplever at de ikke er gode nok, og mærker frygten snige sig ind, når de skal gå live på SoMe eller præsentere et nyt produkt for kunder. Dette forstærkes faktisk, når søvnen nedprioriteres.

 

Søvn hjælper din hjerne til at fungere optimalt og forbedrer din evne til at planlægge, overskue dine arbejdsopgaver så du kan nå dine mål.

 

Der er selvfølgelig ingen garanti for at du vil nå alle dine mål, og at det hele vil gå glidende hvis du følger disse 5 hacks. Men når du har metoden til at prioritere og effektuere, så er der er en langt større sandsynlighed for, at din produktion vil blive skyhøj. Du vil møde bump på din vej, og det er okay, for når du er i stand til at se opdage bumpet enten før det sker eller mens du er midt i det, kan du ændre kurs. 

Så sæt kursen mod en langt mere produktiv dag – og oplev hvor befriende det er, at gøre noget aktivt, tage en bevidst beslutning om at ændre nogle rutiner, og bagefter høste frugten heraf. Når din arbejdsdag er ovre, og du mestrer en eller flere af disse hacks, så vil du samtidig opleve, at du er en langt bedre mor, hustru og veninde. Du kan være nærværende på en helt anden måde, og du vil opleve at du er langt mere tilfreds med dit arbejdsliv såvel som med dit familieliv.

 

God arbejdslyst SheBosses.

Velkommen til
SheBoss-bloggen

Her på bloggen bringer vi artikler omkring livet som Sheboss og skriver om alt indenfor mindset, business, bio hacking, produktivitet og high performance. Vi er begge mompreneurs og til tider får vi hjælp fra forskellige gæstebloggere. Vi håber på at kunne inspirere og motivere dig til at blive alt det du drømmer om.

Hvordan vi fik
1000 følgere på Instagram
den første uge

uden at betale en krone​ til markedsføring!

Reach på de mest populære sociale medier kan være en svær nød at knække. Desværre er det ofte den eneste mulighed for små virksomheder med et begrænset markedsføringsbudget for at nå ud til nye kunder.

Da vi lancerede SheBoss på Instagram, prøvede vi forskellige teknikker af og blev meget positivt overrasket. Vi fik nemlig over 1000 følgere inden slutningen af den første uge. 

Vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej på de sociale medier, så vi har valgt at fortælle alle vores hemmeligheder. Strategien er nem at følge, og den kræver hverken, at man mestre video formatet, bruger influencers eller benytter betalt promovering. 

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan vi gjorde – og måske endda har mod på at blive inspireret til selv at booste dit reach på Insta til nye højder, så skriv dig på vores e-mail nyhedsbrev her og få vores hemmeligheder tilsendt direkte i din indbakke.

Få styr På det hele

For travle kvinder, der har meget de skal nå​

Hvis du gerne vil nå det hele, er et super effektivt og personligt produktivitets-system et absolut must. Få vores SheBoss-system til at holde styr på alle dine opgaver og ideer. Både i din business og privat.

Du kender det måske: Du har mange bolde i luften, og nogle gange mangler du det forkromede overblik. Du ender måske med at udskyde det store drømme projekt igen og igen. 

Vi vil gerne hjælpe dig på vej. Det synes vi nemlig, du fortjener. Hvis du ikke allerede har et super effektivt produktivitets-system, så vil dette board være en absolut GAME CHANGER af den helt store slags.

Ved hjælp af dette system fik vi selv en business op at køre “from scratch” på bare 2 måneder. Vi lavede alting selv,og sideløbende havde vi fuldtidsarbejde, hjemmeskoling og barsel med en baby, som vil sidde på armen konstant (også kaldet en velcro baby).

Du kan vælge at  kopiere vores system fuldstændig eller modificere det, så det passer til netop dit liv. Det bedste af det hele er, at det ikke koster dig en krone, kun din e-mail.

Skriv dig på vores e-mail nyhedsbrev her og modtag vores SheBoss Master To-Do og Workbench